søndag den 22. april 2018

En varm tyrker???

Det begreb findes vist ikke; men det, jeg forsøger at beskrive, er oplevelsen af, at alt muligt smukt og lækkert vælter frem i disse dage i overvældende mængder. Med andre ord det stik modsatte af en kold tyrker. Gad vidst i øvrigt hvor længe sådan et politisk ukorrekt udtryk får lov at eksistere. Jeg har lige lært, at udtrykket er en fordanskning af det engelske udtryk cold turkey (kalkun), som ingen vist kan tage anstødeligt.
dicentra cucullaria

Fuji kirsebærbusken er et af mine vellykkede impulskøb. Planten er smuk året rundt med sine zigzaggrene, yndige hvide klokker med rød stilk og farverige efterårsløv, og så er den yderst robust. Kort sagt, den burde stå i alle haver, og AnneMarie i Lønbæk bemærkede jeg har en hel række nuttede, små planter til salg.



Paeonia veitchii woodwardii er måske sprunget helt ud til  aften, hvis solen ellers bliver hængende.


Pulsatilla er en af de mest fotogene planter, der findes, og vises heldigvis på mange blogge for tiden. Denne her er ikke ret stor, men har en dyb farve og hår på spidsen af blomsterbladene. Zimmermannii hedder den.

Trillium pusillum er fotogen både forfra og bagfra - det bedste er dog, at man kan ane en ny lille plante i gruset.

Trillium rivale findes i forskellige varianter, og i år har jeg for første gang kunnet skelne de dekorative små prikker på vores plante.

De stilkede trillium har jeg uhyre svært ved at skelne fra hinanden, og selv efter at have læst, hvad en ekspert skriver, synes jeg ikke, jeg er blevet meget klogere, ikke mindst fordi arterne krydser sig livligt indbyrdes. Alligevel tør jeg godt sige, at den røde er erectum og den hvide albidum.


Anden etape i hundetandløbet er gået i gang med White Beauty og Hendersonii.  Som en del andre forårsløg blev de delt og omplantet sidste år, og så er det en ekstra stor fornøjelse at se, at de trives godt.




Tulipa batalinii Bright Gem er en af de få tulipaner, som vi kan regne med at se flere år i træk. De lyserøde i krukken kender jeg ikke navnet på.

 

onsdag den 18. april 2018

en smuk aprildag

Her kommer nogle billeder fra en utroligt dejlig dag i haven. Jeg starter med nogle bittesmå blomster.
Isopyrum nipponicum lurepassede i 2017, så meget desto større er gensynsglæden. Blomsten er kun 1/2 cm² stor.
  

En enkelt blomst kan det blive til i år i shortia, som trives bedst i en tørveklyne.
Trillium rivale

Dens canis hundetænderne er ved at have afblomstret - her ses arten og "snowflake".

 Trillium chloropetalum

Sanguinaria/ blodurt -  star, den fyldte og den enkelte.




Persicaria tenuicaulis er en krybende pileurt, der viser den ruskindslignende bagside af bladene i modlys.

Daphne laureola Philippii er en gulblomstrende, stedsegrøn slægtning af peberbusken og har en lavere og mindre stiv vækstform.


Clematis pixie er der ikke plads til i drivhuset længere.

Man skal huske at kigge op engang imellem.

søndag den 15. april 2018

en weekend midt i april

Mens jeg var hjemmefra i går for at hente den lækre acanthus hollard´s gold i Lønbæk, eksploderede blodurt, rhod. cilpinense og en fyldt vinteradonis, for ikke at glemme fritillaria raddeana og en hvid hundetand/ erythronium dens-canis snowflake, som ikke har blomstret før. I dag, hvor solen ikke skinner, ser blodurt og adonis ikke ud af nær så meget.









Paeonia veitchii woodwardii kommer til sin ret som bladplante i disse dage.         
                                                             
Nu er det blevet tid for lærkesporer/ corydalis.  De kunne fylde hele haven, hvis de fik lov. Alligevel holder jeg meget af det udtryk, det giver, når forskellige frøplanter blander sig som på det midterste billede.



"Pulsatilla vulgaris ‘Papageno’ må dette være set i lyset af, at blomsten er stor og halvdobbelt, og den er blandt dem, jeg såede for to og tre år år siden.
                                    

Nogle nydelige påskeklokker lukker søndagsindlægget.


torsdag den 12. april 2018

på skattejagt i blæsevejret

Vintergækker, erantis og krokus er ved at synge på sidste vers, dog ikke tricolor, som står ret skyggefuldt.

Hundetand og påskeklokke står derimod i fuldt flor. De to øverste påskeklokker i collagen er fra den samme plante, hvis blomster plejer at ligne den til højre. Jeg har ingen forklaring på, hvad der er sket med den anden.


De små blå holder jeg meget af, selvom de sår sig selv lige rigeligt.


Scilla forbesii pink giant ser ikke ud til at formere sig med frø, men ved at danne sideløg.

Når jeg skriver skattejagt, tænker jeg f.eks. på podophyllum versipelle, hvis udspring det er utroligt fascinerende at følge. Lige nu kan man se en blomsterknop oven på noget skinnende grønt, som med tiden udvikler sig til et kæmpeblad, og det sjove er, at blomsten ender med at hænge nedenunder bladet.

En anden skat er jeffersonia diphylla/ tvillingeblad.

Og blodurt/ sanguinaria flore pleno.

Og heloniopsis orientalis/englilje

Og corydalis malkensis/ hvid lærkespore

Og pachyphragma macrophyllum.