onsdag den 8. november 2017

Endnu en speciel frugt

I oktober blev vi glædeligt overrasket over at se en stor frugt i akebia quinata, og i går var det klokkerankens tur.

Planten kan lige nu fremvise alle stadier af blomstens udvikling, og det er første gang overhovedet efter mange år med klokkeranker, at vi oplever at se sådan en frugt.

Selvom vores plante i år startede sin blomstring tidligt, er det usandsynligt, at frøene når at blive modne.

Her kommer et link til et morsomt indlæg, som viser hvor fuldstændig vild og ustyrlig klokkeranken kan blive under optimale forhold.

Dette link kan fint bruges som overlæg til nogle linjer om gunnera, idet den største art, tinctoria, er kommet på EUs liste over invasive arter. Det kan jo godt undre os gunneraejere, som hvert år omhyggeligt vinterdækker planten for at sikre os, at den overhovedet overlever vinteren. At det alligevel ikke er ubegrundet, vidner beretninger især fra Irland og New Zealand om. Det skal dog siges, at den mest udbredte gunnera i Danmark er manicata, som indtil videre ikke vurderes som invasiv.

Hvis man alligevel er nervøs for, om ens gunnera vil gå amok, kan man nøjes med magellanica, som er et helt lavt bunddække. Den breder sig ganske vist med udløbere, men er alligevel nem at holde i skak.

Bladene er kønne og kan vel i formen godt minde lidt om kæmpebladene på de store søskende.


Mit nedlæg i dag bliver et billede af en anden nydelig bladplante, nemlig myosotidium hortensia, som  jeg såede tilbage i 2013. Den stammer fra Chatham Islands ud for New Zealand, og ligesom klokkeranken og den store gunnera er den ikke vinterfast her i landet, men i modsætning til de to andre "thugs/bøller", som nogen kalder dem, er denne plante nu desværre blevet en truet planteart på sit oprindelige voksested. Den får forglemmigej lignende blomster, men har ikke blomstret i år.

Tja, nogle planter har ikke blomstret i år, og andre har dannet frugter - mærkeligt.

15 kommentarer:

  1. Hej Marie!
    Fick tre stycken frökapslar av min klockranka, de har varit inomhus några veckor nu. Hoppas de mognar, så jag får nya frön. Den var otroligt fin i år, har nästan inte fått några blommor förut.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan vist godt konstatere, at 2018 har været et godt år for klokkeranker.

      Slet
  2. Klokkeranke har veldig flotte frukter. Her er det for kort sommer til at de rekker å få modne frø dessverre. Gunnera overlever med dekke langs kysten, men blir neppe invasiv med det første her. Men med det milde nye klima,så kan det jo endre seg. De har så flotte blader, at de er ettertraktet av mange.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos dig kan jeg godt forestille mig, at sæsonen er for kort til, at klokkeranken kan nå at sætte frø. Det er nemlig rigtigt, vi ved ikke, hvordan naturen vil reagere, hvis klimaet bliver endnu mildere.

      Slet
  3. Hei Marie.
    Nydelige klokkeranker. Mine var også flotte i år, men sommeren er for kort til at de kan få modne frø. Gunnera er flott, Men jeg tror ikke den vil gå her oppe i nord. Fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er det nemt at købe frø af klokkeranken. Vores plante i år købte vi på et plantemarked, og så bliver da det ikke lettere. Måske er Danmark grænsen for, hvor langt mod nord gunneraen kan gro, og det lykkes jo oven i købet kun, når den bliver vinterdækket.

      Slet
  4. Hej Marie

    Flotte forløb du vise!
    Morsomt at klokkeranken netop i år viser sig så vital. Ellers må jeg sige at frøhøsten 2017 er temmelig sølle. Jovist der er undtagelser, men godt er frøåret kun for de færreste planter...

    Næste år kan ikke blive andet end bedre!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. 2017 har været et omskifteligt frøår, synes jeg. Nogle planter har næsten ikke sat frø, mens andre som klokkeranken overrasker positivt.

    SvarSlet
  6. Spændende indlæg om både det ene og det andet. Jeg har ikke gjort meget i klokkeranker de sidste år, men et år fik jeg en frøstand, jeg fik nu ikke held med såningen.
    Spændende læsning om gunneraen, invassiv bliver den nok ikke her, men vores har da fået et par unger, de gror godt til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gunneraen sår ikke sig selv her i landet, og jeg gætter på, at det er derfor, den ikke er invasiv. Man kan sagtens sætte sig ind i, at de enorme blade dræber al anden vegetation.

      Slet
  7. Har din mini-gunnera nogen sinde blomstret på friland hos dig? Jeg har ikke plantet mine ud endnu. De står i koldhus i håb om at se de fine bittesmå røde blomster, den skulle få.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har ikke set de små røde blomster endnu.

      Slet
  8. Jag har fått en frukt per planta på de blå klockrankorna men ingen på de vita. Hoppas de är mogna och att det går att ta frön.
    Intressant om gunneran.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være interessant at følge op på klokkerankens frø næste forår og se, om nogen af os er så heldig at få modne frø.

      Slet
  9. Hej Marie.
    Sikke en klokkeranke! Det kan være jeg skal prøve, om jeg kan overvintre en af mine, inde i vores fyrrum. Så kan det være den kan have så meget forspring, at jeg når at få noget mere ud af den. Jeg synes nemlig først det er nu her sidst på efteråret, den begynder at være flot, og så er ballet jo næsten allerede ovre. Det er jo sjovere, hvis den kan glæde mig med blomster i noget længere tid.
    Knus
    Malene

    SvarSlet