mindst 10 blomster

I weekenden læste jeg et blogindlæg, hvor opgaven var at finde 10 blomstrende planter i haven. Den udfordring valgte jeg at tage op, og det stod hurtigt klart, at vores have må ligge i et meget mildere klima end de fleste bloghaver, jeg følger; for der er utroligt mange planter, som stadigvæk blomstrer her midt i november.  Det er jeg meget taknemlig for. Her kommer et udpluk.



Krybeklokke er ikke ligefrem min favoritplante, men her er den i godt selskab sammen med en sølvbladet cyclamen og det sorte slangegræs/ophiopogon.

På afstand kan fasanbuskens farverige frøstand sagtens forveksles med en blomst.

Man bliver altid klogere af at læse andres blogs. Nu ved jeg at salvien Black and Blue danner knolde ligesom dahlier, så den får lov at blive stående, indtil frosten tager pynten af den, og så bliver det spændende at se, hvad der åbenbarer sig under jorden.

              
 Rundturen i haven slutter for tiden uvægerligt i det behagelige klima i drivhuset hos de vintersarte planter, blandt andet blå kløver/ parochetus communis, rosenslynger/rhodochiton og klematis Freckles.


Kommentarer

  1. Det er jo bare helt fantastisk at du har så mange blomster på denne tiden av året. I luftlinje er det ikke så langt ned til Danmark herfra, men jammen er det stor forskjell på klima hos deg og her. Dine roseslynger ble jo veldig fine i år. Her er det bare isroser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tænker jeg også, når jeg følger med på norske haveblog. Trods den korte afstand er der utrolig stor forskel på vores klimatiske betingelser.

      Slet
  2. Hej Marie.
    Jeg bor på toppen af en bakke, hvilket betyder en fantastisk udsigt, men også at vi bor meget udsat for blæst, så her er hurtigt koldt, og også langt hen på foråret. Men jeg tør også tage den opfordring op, spørgsmålet er bare om jeg tager lige så gode billeder som dig;-) Flotte er de i hvert fald, dine novemberblomster. Tak for kig.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Og blæst har vi rigeligt af her i Jylland. Det kunne være rigtig sjovt og hyggeligt, hvis du også tog udfordringen op. Du tager da helt sikkert fine billeder selv.

      Slet
  3. Hej Marie

    Også her er der kun isblomster:)
    Det er imponerende så meget du fandt da du kiggede efter -Salvien lyder spændende!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Isblomster skal man bestemt ikke kimse af, men rigtige blomster er dog endnu bedre ☺

      Slet
  4. Jeg klarer vist også nemt 10 blomster i dag, men nu har jeg taget de først 50 billeder til i morgen, så jeg venter et par dage med udfordringen, så må vi se, om vi får frost inden ;)
    Men Freckles kan jeg desværre ikke klare. Den ville jeg gerne eje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du får næppe problemer med at nå op på ti🙂 Vores vejrmelding tyder ikke på frost i denne uge.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Helt otroligt, får nog gå ut och se, om jag hittar annat än astrar.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du vil uden tvivl blive overrasket over, hvor mange blomster der trods alt stadigvæk er derude - det gjorde jeg i hvert fald.

      Slet
  6. Sjov ide, med god oversigt - fint sat op ;-) Og blomsterne ser ud som om de ikke aner, at det er midt i november.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth. Ja, blomsterne er forbløffende friske i betragtning af årstiden.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Helt fantastisk. En skulle ikke tro at det er midt i november. Det er ikke langt ned til dere, men dere må ha et mye mildere klima enn det vi har. Her er det ikke mye som blomstrer nei. fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var også Marits reaktion på mit indlæg. Vi må spille med de kort, vi er blevet givet🤔

      Slet
  8. Du har stadig mange smukke planter, der blomstrer, men jeg tror nu også godt, at jeg vil kunne finde mere end 10 blomster:) Smuk salvie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad det komme an på en prøve😊 Jeg tror da også, du nemt kan finde mere end ti planter i blomst.

      Slet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Hej Marie!

    Ja, vad skall man säga annat än fantastiskt i mitten av november. Jag har nästan damsugit min trädgård i jakten på något blommande men tyvärr, det bruna dominerar överallt. Jo, mina Calluna blommor ju fint !

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
  11. Det er litt blomster igjen i hagen her også, men ikke så mange som hos deg :) Ha en fin dag, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. De sidste blomster før vinteren bliver man ekstra glad for at se, også selvom de måske er temmelig forpjuskede.

      Slet
  12. Det er flot så mange blomster du har! Jeg har ikke mange roser og ud over dem kan jeg ikke fremvise mange blomster, hvis nogen overhovedet. Frosten stoppede festen for en uge siden.
    Kan rosenslynger overvintre - det skulle jeg have vidst i weekenden inden jeg cuttede min ned...

    SvarSlet
    Svar
    1. Frosten har vi næsten ikke haft besøg af i år, så blomsterne har kunnet udvikle sig i fred og ro. Sommetider overlever rosenslynger, og andre gange går den ud. Jeg kan ikke finde et mønster i det.

      Slet
  13. Du har mange skønne ting i blomst endnu - det var en sjov udfordring. Jeg tror også sagtens jeg kan finde 10 forskellige - min krybeklokke har heller ikke opdaget at det er efterår.
    Din salvie er utrolig smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Udfordringen er nok især sjov, når det viser sig, at der er masser af blomster derude. Salvien er flot, det synes jeg også. Det er bare ærgerligt, at den begynder at blomstre temmeligt sent.

      Slet
  14. Det er et underligt vejr, vi har. Tænk at der her i midten af november er så mange blomster i haven. Men blomster jo altid dejlige!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. 2018 har i det hele taget været et underligt år, hvor mange ting ikke er blevet som forventet. November har været ok indtil nu, hvor regnen desværre er vendt tilbage.

      Slet
  15. Så fint Marie :) Jag ska ge mig ut och reka vad som blommar fortfarande. Har varit borta två veckor. Men jag gissar att jag får göra lite alternativ tolkning av begreppet 'blomning'.

    Ha en fortsatt fin helg! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?