søndag den 12. november 2017

novemberindtryk

Kl. ni torsdag formiddag tog jeg et billede af tempeltræet, fordi det havde stået imponerende længe med sit gyldne løv. Lidt i tolv kiggede jeg tilfældigvis ud af stuevinduet, og da så træet helt anderledes ud - så hurtigt kan det gå, når blæsten rigtig tager fat.

                   

Clematis petit faucon, som kun bliver en meter høj, har gang i en lille genblomstring. Det slog mig, da jeg så billedet, at blomstens kronblade har samme facon som bladene på den kristtjørn, den holder til i.

Alissar, Princess of Phoenicia har ikke blomstret voldsomt i år, men har sandt at sige også haft hård konkurrence fra nogle nærgående dahlier. Louise Odier er efter min mening en af de smukkeste, pink roser, der findes.

Hjerteglød er et særdeles velegnet navn til disanthus cercidifolius. For 14 dage siden viste jeg den brogetbladede version. Dengang havde vi lige flyttet rundt på den grønbladede, og dens løv (den smule, der sad tilbage) var mørkegrønt. I dag til venstre kan man se, hvad planten kan byde på, når den bliver helt etableret. Når man sammenligner bladene på de to, synes jeg, at de har hver deres fortrin. 


Sensommerbedet har et ret så kaotisk novemberlook. Det skyldes især pilebladet solsikke, der stritter i alle retninger. Det kan den gule brøndsel/bidens aurea godt lide.

Allerede dens første vinter fik den flettede pil en hård behandling af rådyrene. Den har heldigvis overlevet fint, men flettet skinner ikke lige så gyldent som grenene.

En hortensia og et græs, der ikke bliver stort og dominerende, nemlig molinia caerulea dauerstrahl

Proportionerne snyder på det næste billede, hvor de gamle æbletræer får drivhuset til at ligne en miniature, selvom det er ganske gennemsnitligt af størrelse.

Den største camellia kommer ikke i vinterly i drivhuset i år. Den er blevet alt for tung og uhåndterlig, så vi har valgt at pakke den omhyggeligt ind og krydse fingre for, at den overlever.

Det næste billede viser surbundsbedet med bøgehækken som baggrund. Da vi forleden drak kaffe med en entreprenør, der havde leveret grus til vejen, og sad med denne udsigt, foreslog denne, at vi skulle fælde lætræerne. Det ville give en masse lys og vand til haven, og jeg tænkte straks, at det også ville spare os for en masse bøvl med nedfaldne blade og selvsåede ahorn og egetræer.

Men kan man virkelig tillade sig at fælde sådan en række flotte træer???

23 kommentarer:

  1. For en fantastisk camellia du har! Får håpe at den overlever ute. De overlever ute her i Norge også på gode steder på Vestlandet. Men hadde den ikke hatt større sjanse hvis den var plantet i bakken?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, helt sikkert. Det har vi også overvejet, men har ikke kunnet finde en god placering.

      Slet
  2. Nej jeg ville ikke kunne nænne at fælde de store smukke træer, men selvfølgelig er det nemmere med hensyn til de nedfaldne blade. Er det bøgetræer, nogle af dem ligner.
    Godt du fik taget billede af ginkgoen inden den tabte bladene, den er fantastisk smuk.
    Det er da en utrolig blå farve, hortensiaen har. Den græs er noget for Lisbeth i byhaven i Ebeltoft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mest eg og ahorn. Søren siger, de ikke bliver fældet i hans tid, så det er afgjort. Ja, hortensiaen er stadigvæk flot blå. Græssets aks holder også længe, det er et plus mere.

      Slet
  3. Nej det synes jeg ikke man kan - de træer er utrolig smukke som baggrund til jeres smukke surbundsbed og bladene - de må kunne bruges i surbundsbedet :-)
    Også æbletræerne er smukke i den størrelse de har.
    Jeg krydser fingre for at Cameliaen klarer sig i indpakket tilstand, jeg kan godt se at den er meget stor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vores konklusion er også, at det kan man ikke. Camelliaen er megastor og fyldt med knopper.

      Slet
  4. Hej Marie

    Tja, heroppe fælder jeg jo træer i stor stil. For at få lys (og brænde). til gengæld har de haft en pænt stor tilvækst - Jeg tror de er glad for varme:)

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fælder nu også træer, som bliver til brænde, men denne række får lov til at blive stående.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Jeg opplevde akkurat det samme med mitt tempeltre, men har ikke fått fotografert det sånn som du. Nydelig farge på hortensiabusken. Jeg er enig med deg. Louise Odier er nydelig. Fortsatt fin kveld til deg.
    Hanne-Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er, som nogle bestemte træer har for vane pludselig at tabe næsten alle blade på en gang.

      Slet
  6. Sjovt med dit Tempeltræ for mit nåede slet ikke at skifte farve før der kom en storm og rev de fleste blade af. Det er lidt et dilemma med de store træer for flotte er de men giver også en mængde blade.

    SvarSlet
  7. Vi har ikke naboer, hvis træer også sender blade ind i haven, men det må du da opleve. Sidste år faldt bladene lige ned i stedet for at blæse væk, og det var et pokkers arbejde at få dem fjernet. I år går det mere lempeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak nogen år ligger der et tykt lag blade i sydhaven som er kommet ovre fra mindelunden. Da min mor boede her kaldte hun dem spøgefuldt for de pokkers kirkeblade fordi mindelunden jo hører til kirken.

      Slet
    2. Hun havde vist en fin humoristisk sans, din mor☺

      Slet
  8. Hej Marie!
    En helt fantastisk färg på hortensian, och en klematisblomma såhär sent.
    Visst är det mycket löv, från de stora träden, men de är fina. Tror det skulle bli väldigt tomt utan dem.
    Ha en fin ny vecka /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hortensiablomster går i grunden ind i efteråret på mange forskellige måder. Nogle visner simpelthen, andre blegner gradvist mere og mere, og denne her beholder næsten sin farve intakt. Jeg tror heller ikke, at træerne skal fjernes.

      Slet
  9. Jeg synes heller ikke, man kan fælde så store flotte gamle træer, og der ville også bliver bart uden dem, så jeg kan godt forstå jeres beslutning:) Smukt billede med de gamle æbletræer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan begge to rigtig godt lide det lange kig mellem stammerne og bøgehækken, så det bliver ikke os, der kommer til at fælde den.

      Slet
  10. nej nej nej nej ikke fælde træerne, de er smukke mod himlen som de står der, og jeg er sikker på at de glæder jer både om foråret, når de springer ud - om sommeren når fuglene sidder glade og synger - om efteråret med de skønne bladfarver (og så er bladmuld jo guld, siger de) - og med de bare grene mod himlen om vinteren

    SvarSlet
  11. Æbletræerne er utoligt smukke med deres lidt knudrede grenbygning. Jeg synes godt, man kan fælde store træer, når bare man husker at plante nye træer, evt. andre steder i haven. Men jeg ville aldrig fælde de omtalte træer, fordi de må være gode lægivere. Selvom hækken er høj, vil den aldrig give samme læ som høje træer, der vil bære vinden hen over haven.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Træerne må bryde vinden, det tænker jeg også, og selvom vi bor temmelig højt, har vi godt op i haven, så det er en vigtig pointe.

      Slet
  12. Hej Marie.
    Flotte novemberbilleder og skønne iagttagelser.
    Pilebladet solsikke, har jeg aldrig hørt om før.
    Jeg er glad for at læse, at I ikke følger entrepenørens råd mht. træerne, for de giver en flot højde bagved hækken, helt sikkert en masse læ, og så kan solen altså også blive for hård, efter min mening. Men lige på det punkt er jeg så også meget sart. Men uanset, når man først har fældet dem, så kan man jo ikke fortryde det igen.
    Knus
    Malene

    SvarSlet