søndag den 3. december 2017

første søndag i advent

Salvia black and blue blev midt i ugen gravet op og bragt i sikkerhed for frosten, og lidt skuffet blev jeg, da den viste sig  at have en trevlerod og ikke en knold, som jeg ellers har læst. Måske er det ligesom med chokoladekosmos, som ifølge denne artikel udvikler trevlerod, når den er stiklingeformeret. Hvordan det hænger sammen, forstår jeg simpelthen ikke. Stiklingeformerede dahlier udvikler da  i hvert fald knolde, som ganske vist ikke er store det første år. Nå, det handler sikkert om, at den unge, stiklingeformerede plante ikke kan afse energi nok til at danne knolde det første år.
  
Lørdag holdt vi Sørens fødselsdag og i den anledning havde vi hjulpet hinanden med at pynte havebænken, som stod lige uden for buffeten i køkkenet. For en gangs skyld var det ret sjovt at pynte op.


I år har jeg investeret i to såkaldte trædahliaer. Den kraftigste hedder imperialis og har nærmest bambus lignende stilke. Jeg håbede, at den ville nå at blomstre i drivhuset, men det kommer næppe til at ske. Den lille smule nattefrost, vi har haft, har nemlig allerede svedet bladene, selvom planten har været dækket af et stykke fleece. Bl.a. Monty Don anbefaler da også, at man nøjes med at nyde den som en eksotisk bladplante.
        

Nu hvor blomsterne er på retræte, kan man heldigvis glæde sig over fine knopper. Her er det rhododendron cilpinense og brogetbladet pieris.


Druelyng/ leucothoë curly red er åbenbart røget ud i en identitetskrise og ved ikke, om bladene skal være curly red eller spidst grønne.

Amsonia angustifolia blue ice er en elegant plante med sine smalle, pileagtige blade og de overhængende stilke, og til foråret kan man nyde de lavendelblå blomster.

Eden og Rhapsody in Blue

10 kommentarer:

  1. Det er alltid mye spennende å lese om på din blogg. Benken ble riktig fin. Det er jo hyggelig å pynte ute nå i denne mørke tiden, for det skal ikke så mye til for å gjøre det fint nå.
    Eden Rose er en flott rose!

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyntegenet er nu ikke ret stort hos mig, men denne gang var det ganske hyggeligt at pynte lidt op. Eden er bestemt flot.

      Slet
  2. Hej Marie

    Ja det er hyggeligt med lidt pynt da:)

    Spændende med din Salvia om de overvintrende næste år udvikler knolde eller om, stænglens celler simpelthen ikke kan - den artikel du linker til er noget uklar om hvorvidt det sker for Chokoladen. Monarda laver fine små knolde allerede første år.

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har undersøgt det lidt nøjere, og der er ingen steder, hvor jeg kan finde oplysninger om, hvad der sker med stiklingplanten det andet år. Jeg må vente og se, hvad der sker.

      Slet
  3. Ja men dog så fik I også pyntet op, det ender jo med at vi lærer det, men gå amok med jule oppyntning gør vi nok aldrig. Det ser fint ud.
    Det lyder spændende med en trædahlia, der findes åbenbart en del stauder med træ foran, jeg købte en gang en trævalmue, men den er nu ikke meget for at gro hos mig. Jeg har også den Pieris.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, gå amok gør vi nok aldrig. Trædahliaen bærer navnet med rette, for på det perfekte voksested kan den blive 2 meter høj.

      Slet
  4. Nice to see your treasured plants at this time of year. I have the dark blue Salvia guaranitica too and it's still in the garden, it is very late flowering this year and shows still a beautiful bud but I think I have to dig it up this week to protect it against frost.
    You have made some lovely decorations, especially the bench.

    SvarSlet
    Svar
    1. The salvia is indeed very late flowering, I almost felt sorry for having to cut off the beautiful flowers. I quite like the bench myself in its simplicity.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Intressant läsning om Chokladblomman, har bara lagt in krukan i växthuset, men borde kanske ha tagit upp den från krukan. Stora fina knoppar på din Rhododendron. Har fått tag på kransar till mina dörrar, så det är lite pynt här med.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Chokoladecosmos har jeg også placeret frostfrit i sin krukke. Mange gange overvintrer den fint på den måde. Den udendørs pynt kan jeg også godt lide at lave i god tid. Det er hyggeligt at møde det, når man vender hjem fra en tur i byen.

      Slet